Hvad er det og hvad bruges det til?
Zevalin er et sæt til præparation af det aktive stof ibritumomab tiuxetan [ Y], som er et monoklonalt antistof, der er mærket med det radioaktive stof yttrium-90 [ Y]. Zevalin binder sig til et protein (CD20) på overfladen af visse hvide blodlegemer (B-celler) og dræber dem ved stråling.
Zevalin anvendes til at behandle patienter der lider af særlige undergrupper af sygdommen B-celle non-Hodgkin’s lymfom (CD20+ smertefri eller transformeret B-celle NHL), hvis en tidligere behandling med rituximab, som er et andet monoklonalt antistof, ikke har virket eller er holdt op med at virke (refraktær eller recidiverende sygdom).
Zevalin anvendes også hos patienter med follikulært lymfom, som ikke tidligere er blevet behandlet. Det anvendes som en (konsolideringsbehandling) for at øge den nedsættelse i antallet af kræftceller (bedring), som er opnået ved den initiale kemoterapeutiske regime.
Hvad skal du overveje, før du bruger det?
Du må ikke ikke få Zevalin:
- hvis du er allergisk (overfølsom)over for noget af følgende: ibritumomab tiuxetan, yttriumchlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Zevalin (se under pkt. 6 ”Hvad Zevalin indeholder”) rituximab eller andre murinafledte proteiner
- hvis du er gravid eller ammer (se også afsnittet ”Gradivitet og amning”).
Vær ekstra forsigtig med at anvende Zevalin:
Zevalin bør ikke anvendes i følgende tilfælde, da der ikke er dokumentation for dets sikkerhed og virkning:
Hvis du er blevet behandlet med andre proteiner (især museafledte) inden behandlingen med Zevalin, er det mere sandsynligt, du får en overfølsomhedsreaktion (allergisk reaktion).. Det kan derfor blive nødvendigt, at du bliver testet for specielle antistoffer.
Desuden bør Zevalin ikke anvendes til patienter med non-Hodgkin’s lymfom, der involverer hjernen og/eller rygmarven, da disse patienter ikke var omfattet af undersøgelserne på mennesker (kliniske studier).
Børn:
Zevalin bør ikke anvendes til børn under 18 år, da der ikke er dokumentation for sikkerhed og virkning hos denne patientgruppe.
Ældre:
Der foreligger kun begrænsede data om ældre patienter (65 år og ældre). Der var ikke forskel mellem disse patienter og yngre patienter med hensyn til sikkerhed og virkning.
Brug af anden medicin
Fortæl det altid til lægen eller på apoteket, hvis du bruger anden medicin eller har brugt det for nylig. Dette gælder også medicin, som ikke er købt på recept.
Det er især nødvendigt, at din læge afbryder behandling med vækstfaktorer, som fx filgrastim, i en periode på 3 uger før du får Zevalin og i indtil 2 uger efter Zevalin-behandlingen.
Hvis du får Zevalin før 4 måneder efter, at du har fået kemoterapi, der indeholder det aktive stof fludarabin, kan du have en større risiko for, at dit blodcelletal falder.
Fortæl det til lægen, at du har fået Zevalin, hvis du skal have en vaccination efter behandlingen.
Graviditet og amning
Zevalin må ikke anvendes under graviditet. Din læge vil tage nogle prøver for at udelukke graviditet, før du starter på behandlingen. Kvinder i den fødedygtige alder og mandlige patienter skal anvende sikker prævention under behandlingen med Zevalin og i op til ét år efter, at behandlingen er ophørt.
Der er en potentiel risiko for, at ioniserende stråling fra Zevalin kan skade æggestokke og testikler. Spørg lægen om, hvordan dette kan påvirke dig, især hvis du planlægger at få et barn i fremtiden.
Kvinder må ikke amme under behandlingen og i 12 måneder efter behandlingen.
Trafik- og arbejdssikkerhed
Zevalin kan påvirke din evne tilat føre motorkøretøj og betjene maskiner, da svimmelhed er en almindeligt forekommende bivirkning. Vær forsigtig, indtil du er sikker på, at du ikke er påvirket af medicinen.
Vigtig information om nogle af de øvrige indholdsstoffer i Zevalin
Denne medicin indeholder op til 28 mg natrium pr. dosis afhængig af koncentrationen af radioaktiviteten. Dette skal tages med i betragtning hos patienter, der er på en kontrolleret natriumdiæt.
Hvordan bliver det brugt?
Zevalin skal håndteres og gives af erfarent personale, i en medicinsk klinik med tilladelse til at anvende radioaktiv medicin.
Zevalin-dosis afhænger af din kropsvægt, dit blodpladetal og hvad Zevalin skal anvendes mod (indikation). Den maksimale dosis må ikke overstige 1200 MBq (megabecquerel, en enhed til måling af radioaktivitet).
Zevalin anvendes sammen med en anden medicin, der indeholder den aktive substans rituximab. Du vil få i alt 3 infusioner i løbet af to besøg på klinikken. Besøgene ligger med 7-9 dages mellemrum.
- På dag 1 vil du få én rituximab-infusion På dag 7, 8 eller 9 vil du få én infusion med rituximab. Senest 4 timer senere vil du få én infusion med Zevalin.
Hvor meget Zevalin gives der
Til konsolideringsbehandling hos patienter med follikulært lymfom
- Den sædvanlige dosis er 15 MBq/kg kropsvægt
Til patienter med non-Hodgkin's lymfom, der får tilbagefald efter behandling med rituximab eller ikke reagerer på denne behandling
- Den sædvanlige dosis er 11 eller 15 MBq pr. kg kropsvægt afhængig af dit blodpladetal.
Forberedelse af Zevalin
Zevalin anvendes ikke direkte, men skal forberedes først af dit sundhedspersonale. Med præparationssættet kan der foretages en kobling mellem antistoffet ibritumomab tiuxetan og den radioaktive isotop yttrium Y (radioaktiv mærkning).
Sådan gives Zevalin
Zevalin gives via en intravenøs infusion (et drop i en blodåre), der normalt varer omkring 10 minutter.
Efter du har modtaget Zevalin
Mængden af stråling, som din krop vil blive udsat for på grund af Zevalin, er mindre end ved strålebehandling. Det meste af radioaktiviteten vil henfalde i kroppen, men en lille del vil blive udskilt med urinen. Du skal derfor vaske dine hænder meget grundigt, hver gang du har ladet vandet, i én uge efter Zevalin-infusionen.
Efter behandlingen vil din læge regelmæssigt tage blodprøver for at kontrollere dit blodpladetal og antallet af hvide blodlegemer. Disse tal falder normalt omkring to måneder efter behandlingens start. Hvis din læge planlægger at behandle dig med nogle andre antistoffer efter Zevalin-behandlingen, skal du have foretaget prøver for specielle antistoffer. Din læge vil fortælle dig det, hvis det gælder for dig.
Hvis du får for meget Zevalin:
Din læge vil behandle dig på passende måde, hvis du får særlige uønskede reaktioner. Det kan indebære, at Zevalin-behandlingen afbrydes, og at du skal behandles med vækstfaktorer eller med dine egne stamceller.
Spørg lægen eller på apoteket, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Hvilke mulige bivirkninger er der?
Zevalin kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt her.
Informer omgående din læge hvis du oplever et af følgende symptomer:
Infektion: feber eller kulderystelser Blodforgiftning (sepsis): feber og kulderystelser, ændringer i mental tilstand, hurtig vejrtrækning, øget hjertefrekvens, nedsat vandladning, lavt blodtryk, shock, problemer med blødning eller koagulation Infektioner i lungerne (lungebetænelse): vejrtrækningsproblemer Lavt antal blodlegemer: usædvanlige blå mærker, mere blødning end sædvanligt efter tilskadekomst, feber, eller hvis du føler dig usædvanligt træt eller stakåndet Alvorlige reaktioner i slimhinderne, hvilket kan ske dage eller måneder efter Zevalin- og/eller riuximab-behandlingen. Din læge vil straks stoppe behandlingen. Ekstravasation (udsivning fra infusionen til det omgivende væv): smerte, brændende fornemmelse eller anden reaktion på infusionsstedet under infusionen. Din læge vil straks stoppe infusionen og foretage den på ny i en anden blodåre. Allergisk reaktion (overfølsomhed)/reaktioner på infusionen: symptomer påallergiske reaktioner/infusionsreaktioner kan være reaktioner i huden, åndedrætsbesvær, opsvulmen, kløe, rødmen, kulderystelser, svimmelhed (som et potentielt tegn på lav blodtryk). Din læge vil beslutte, om behandlingen skal stoppes straks, afhængig af hvilken slags reaktion det er, og hvor alvorlig den er.
Bivirkninger kan forekomme med visse hyppigheder, som er defineret på følgende måde:
- Meget almindelig: forekommer hos mindst 1 ud af 10 behandlede patienter
- Almindelig: forekommer hos mindst 1 ud af 100 behandlede, men hos mindre end 1 ud af 10 behandlede
- Ikke almindelig: forekommer hos mindst 1 ud af 1.000 behandlede, men mindre end 1 ud af 100 behandlede
- Sjælden: forekommer hos mindst 1 ud af 10.000 behandlede, men hos mindre end 1 ud af 1.000 behandlede
- Meget sjælden: forekommer hos mindre end 1 ud af 10.000 behandlede
- Ikke kendt: hyppigheden kan ikke fastslås ud fra de tilgængelige oplysninger.
De bivirkninger, der er markeret med en stjerne (*), har i nogle tilfælde medført dødsfald, enten under undersøgelser på mennesker eller under markedsføringen af medicinen.
Bivirkninger mærket med to stjerner (**) blev desuden set under konsolideringsbehandling.
Meget almindelige bivirkninger
- Fald i antallet af blodplader, hvide og røde blodlegemer ( trombocytopeni, leukocytopeni, neutropeni, anæmi)*
- kvalme
- Svaghed; feber; kulderystelser ( rigor)
- Infektioner*
- Træthed**
- Små punktformede blødninger i huden ( petekkier)**
Almindelige bivirkninger
- Blodforgiftning ( sepsis)*; infektion i lungerne ( lungebetændelse)*; urinvejsinfektion, svampeinfektioner i munden som fx trøske ( oral candidiasis)
- Anden blodrelateret kræft ( myelodysplastisk syndrom (MDS) / akut myeloid leukæmi (AML)*; tumorsmerte
- Feber med fald i antallet af specifikke hvide blodlegemer ( febril neutropeni); fald i alle blodcelletal ( pancytopeni)*; fald i antallet af lymfocytter ( lymfocytopeni)
- Allergiske reaktioner ( overfølsomhed)
- Alvorligt appetittab ( anoreksi).
- Følelse af ængstelse (angst); søvnbesvær ( insomnia)
- Svimmelhed; hovedpine
- Blødning grundet lavt blodpladetal*
- Hoste; løbende næse.
- Opkastning, mavesmerter; diaré; fordøjelsesbesvær; halsirritation; forstoppelse.
- Udslæt; kløe ( pruritus)
- Ledsmerter ( artralgi); muskelsmerter ( myalgi); rygsmerter; nakkesmerter.
- Smerter; influenzalignende symptomer; generel følelse af ubehag; hævelse på grund af væskeansamling i arme og ben og andet væv ( perifert ødem); øget svedafsondring
- Højt blodtryk ( hypertension)**
- Lavt blodtryk ( hypotension)**
- Udeblevet menstruation (amenorrhoea)**
Ikke almindelige bivirkninger
- Hurtig hjertefrekvens (takykardi)
Sjældne bivirkninger
- Godartet tumor i hjernen ( meningiom).
- Blødning i hovedet på grund af lavt blodpladetal*
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
- Reaktioner i hud og slimhinder (herunder Stevens-Johnsons symdrom)*
- Udsivning fra infusionen til det omgivende væv ( ekstravasation), som fører til betændelse i huden ( dermatitis på infusionsstedet) og afskalning ( deskvamation på infusionsstedet), eller sår ved injektionsstedet
- Vævsskade rundt om tumorer i lymfesystemet og komplikationer med hævelse af sådanne tumorer
Tal med lægen eller apoteket, hvis en bivirkning er generende eller bliver værre, eller hvis du får bivirkninger, som ikke er nævnt her
Hvordan skal det opbevares?
Opbevares utilgængeligt for børn.
Anvend ikke Zevalin efter udløbsdatoen, som er angivet på æsken.
Udløbsdatoen (Exp) er den sidste dag i den nævnte måned.
Denne medicin bliver opbevaret af sundhedspersonalet.
Opbevares i køleskab (2°C-8°C). Må ikke nedfryses.
Opbevar hætteglassene i den originale emballage for at beskytte mod lys.
Skal opbevares i overensstemmelse med nationale krav til radioaktive materialer.
Efter radioaktiv mærkning skal medicinen anvendes straks. Stabilitet er påvist i 8 timer ved 2°C-8°C og beskyttet mod lys.
Hvad er det?
Zevalin er et sæt til fremstilling af en ”radioaktivt mærket” infusion (dråbetilførsel i en vene) af det aktive stof ibritumomab tiuxetan.
Hvad bliver det brugt til?
Zevalin anvendes ikke direkte, men skal mærkes radioaktivt før brug. Radiomærkning er en teknik, hvor man mærker et stof med et radioaktivt stof. Zevalin radiomærkes ved opblanding med en opløsning af radioaktivt yttrium ( Y)-chlorid. Det radiomærkede lægemiddel anvendes til behandling af voksne patienter med follikulær B-celle non-Hodgkins lymfom. Det er kræft i lymfevævet (en del af immunsystemet). Sygdommen udgår fra den type hvide blodlegemer, der kaldes B-lymfocytter eller B-celler. Zevalin anvendes til følgende patientgruppe:
Lægemidlet udleveres kun efter recept.
Reproduction is authorised provided the source is acknowledged.
Hvordan bliver det brugt?
Radiomærket Zevalin må kun håndteres og gives af personer, som er autoriserede til at anvende radioaktive lægemidler.
Før behandlingen med radiomærket Zevalin skal patienten have en infusion med rituximab (i en lavere dosis end den, der ville blive anvendt til behandlingsformål) for at fjerne B-cellerne fra kredsløbet, så kun de kræftramte B-celler er tilbage i lymfevævet. Zevalin kan herefter afgive stråling, der specifikt retter sig mod de kræftramte B-celler. Syv til ni dage senere får patienten endnu en infusion af rituximab og en indsprøjtning af radiomærket Zevalin. Zevalin skal gives ved langsom intravenøs infusion, der varer 10 minutter. Den anvendte dosis Zevalin beregnes, så der tilføres en passende mængde radioaktivitet i forhold til patientens tilstand, baseret på antallet af blodlegemer.
Hvordan virker det?
Ibritumomab, det aktive stof i Zevalin, er et monoklonalt antistof. Et monoklonalt antistof er en type protein, der er opbygget, så det genkender og binder sig til en bestemt struktur, der kaldes et antigen og som findes i visse celler i kroppen. Ibritumomab er opbygget, så det binder sig til et antigen, CD20, der findes på overfladen af alle B-lymfocytter.
Når Zevalin bliver radiomærket, binder det radioaktive grundstof yttrium-90 ( Y) sig til ibritumomab. Når det radioaktive lægemiddel injiceres i patienten, bærer det monoklonale antistof radioaktiviteten hen til målantigenet CD20 på B-cellerne. Efter at antistoffet har bundet sig til antigenet, kan radioaktiviteten virke lokalt og ødelægge lymfom-B-cellerne.
Hvordan er det blevet studeret?
Zevalin blev anvendt som konsoliderende behandling i en hovedundersøgelse med 414 patienter med non-Hodgkins lymfom, som havde opnået delvis eller fuld remission i løbet af en induktionsbehandling. I undersøgelsen blev patienter, som fik Zevalin, sammenlignet med patienter, som ingen supplerende behandling fik. Det vigtigste mål for virkningen var, hvor længe patienterne overlevede, uden at sygdommen forværredes.
Zevalin blev desuden undersøgt hos i alt 306 patienter med non-Hodgkins lymfom, som ikke responderede på andre behandlinger, eller hos hvem sygdommen var vendt tilbage efter tidligere behandling. I hovedundersøgelsen blev virkningen af Zevalin sammenlignet med virkningen af rituximab hos 143 patienter. I en yderligere undersøgelse blev der givet Zevalin til 57 patienter med follikulær lymfom, som tidligere var blevet behandlet med rituximab og ikke havde responderet på behandlingen. I begge undersøgelserne var det vigtigste mål for virkningen antallet af patienter, der responderede helt eller delvis på behandlingen.
Hvilke fordele har det vist under forskningt?
De patienter, som fik Zevalin som konsoliderende behandling, overlevede længere uden at sygdommen forværredes end de patienter, som ingen supplerende behandling fik. Patienterne, der fik radioaktivt mærket Zevalin, overlevede gennemsnitligt i 37 måneder, inden deres sygdom forværredes, sammenlignet med 14 måneder for dem, som ikke fik nogen supplerende behandling. Antallet af patienter, som havde fået rituximab som en del af deres induktionsbehandling, var imidlertid for lavt til at afgøre, om det ville have været en fordel at anvende Zevalin som konsoliderende behandling hos disse patienter.
Hos patienter, som ikke responderede på andre behandlinger eller hos hvem sygdommen var vendt tilbage efter tidligere behandling, var Zevalin mere effektivt end rituximab, idet 80 % af patienterne
Zevalin
Page
responderede på behandlingen med radiomærket Zevalin sammenlignet med 56 % af de patienter, som fik rituximab. Den tid, der gik efter behandlingen til sygdommen forværredes, var imidlertid den samme i de to grupper (ca. ti måneder). I den yderligere undersøgelse responderede ca. halvdelen af patienterne på radiomærket Zevalin.
Hvilken risiko er der forbundet?
Radiomærket Zevalin er radioaktivt, og anvendelsen heraf kan medføre risiko for kræft og arvelige defekter. Den ordinerende læge skal sikre, at risikoen ved udsættelse for radioaktiviteten er mindre end risikoen ved selve sygdommen. De mest almindelige bivirkninger ved Zevalin (der ses hos flere end 1 ud af 10 patienter), er anæmi (for lavt antal røde blodlegemer), leukocytopeni og neutropeni (for lavt antal hvide blodlegemer), trombocytopeni (for lavt antal blodplader), kraftesløshed, feber, stivhed og kvalme. Den fuldstændige liste over alle de indberettede bivirkninger ved Zevalin fremgår af indlægssedlen.
Zevalin bør ikke anvendes til patienter, der kan være overfølsomme (allergiske) over for ibritumomab, yttriumchlorid, museproteiner eller andre af indholdsstofferne. Zevalin må ikke anvendes til patienter, der er gravide eller ammer.
Hvorfor er det blevet godkendt?
CHMP konkluderede, at fordelene ved Zevalin opvejer risiciene ved anvendelse som konsoliderende behandling efter remissionsinduktion hos ubehandlede patienter med follikulær lymfom og ved behandling af voksne patienter med CD20-positiv follikulær B-celle non-Hodgkins lymfom, som fik tilbagefald eller ikke responderede på behandlingen med rituximab.Udvalget anbefalede udstedelse af markedsføringstilladelse for Zevalin.
Zevalin blev oprindeligt godkendt under "særlige omstændigheder", da det ikke havde været muligt at indhente fyldestgørende oplysninger om produktet.Efter at virksomheden havde forelagt de supplerende oplysninger, det var blevet anmodet om, blev de "særlige omstændigheder" ophævet den 22. maj 2008.
Yderligere information
Europa-Kommissionen udstedte en markedsføringstilladelse med gyldighed i hele Den Europæiske Union for Zevalin den 16. januar 2004.
Den fuldstændige EPAR for Zevalin findes på agenturets websted: ema.europa.eu/Find medicine/Human medicines/European Public Assessment Reports.Hvis du ønsker yderligere oplysninger om behandling med Zevalin, kan du læse indlægssedlen (også en del af denne EPAR) eller kontakte din læge eller dit apotek.
Dette sammendrag blev sidst ajourført i 09-2011. Zevalin Page
Navn
Zevalin 1,6 mg/ml radiofarmaceutisk præparationssæt til
infusion
Sammensætning
Zevalin leveres som et sæt til præparation af yttrium-90 radioaktivt mærket ibritumomab tiuxetan. Sættet indeholder ét hætteglas med ibritumomab tiuxetan, ét hætteglas med natriumacetat, ét hætteglas med bufferopløsning og ét tomt reaktionshætteglas.
Ét hætteglas med ibritumomab tiuxetan indeholder 3,2 mg ibritumomab tiuxetan* i 2 ml opløsning (1,6 mg pr. ml).
*murint IgG monoklonalt antistof, der er fremstillet ved rekombinant DNA-teknologi i en kinesisk hamsterovarie (CHO)-cellelinie, og konjugeret til det chelaterende stof MX-DTPA.
Hjælpestoffer
Dette lægemiddel kan indeholde op til 28 mg natrium pr. dosis afhængig af koncentrationen af radioaktivitet. Dette skal tages med i betragtning for patienter, der er på kontrolleret natriumdiæt.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
Lægemiddel Skema
Radiofarmaceutisk præparationssæt til infusion
Hætteglas med ibritumomab tiuxetan: Klar, farveløs opløsning
Hætteglas med natriumacetat: Klar, farveløs opløsning
Hætteglas med bufferopløsning: Klar, farveløs opløsning
